26/02/15En ny rød “Slow” label kan advare imod langsomme websites i Googles søgeresultater

Det er ikke nyt at Google ønsker hurtigere websites og straffer langsomme website med en lavere søgerangering. Men det er nyt, at de er ved at teste en ny label, der skal advare folk imod langsomme websites i søgeresultaterne på Google. Dette vil gøre livet endnu værre for websites, som ikke leverer hurtige svartider.

Dette kom frem i går, da flere personer havde lagt mærke til en ny label. Et eksempel ses nedenfor, hvor det tydeligt fremgår at websitet har langsomme svartider.

Indtil videre, er det ikke kommet meget mere information ud omkring denne nye label og Google er traditionelt set, ikke interesseret i at udtale sig om den nye label.

Hold dig opdateret omkring den nye label
Holdet bag instant@larm er naturligvis meget interesseret i dette og vil holde et skarpt øje med den nye label, samt sørge for at holde folk opdateret på vores blog.

Du kan også holde dig opdateret, ved at abonnere på vores blog. På den måde vil du få besked, når vi laver et ny blogindlæg, f.eks. omkring den nye ‘Slow’ label, men også andre emner inden for web performance.

Skrevet af: Tobias Borg Petersen, Team Lead & Performancekonsulent 

Nyhedsoversigt